Til forsiden
SitemapSitemapPrintPrint sidenIn english

Log ind

Som medlem af Kultursamarbejdet kan du logge ind her, og få adgang til de udvidede funktioner på hjemmesiden.

Vedtægt for Kultursamarbejdet i Midt- og Vestjylland

Kap. I. Navn, formål og deltagelse

§1. Navn
§2. Formål      
§3. Deltagelse
Stk. 1 Medlemsskab
Stk. 2 Udmeldelse og eksklusion
Stk. 3 Bidrag

 

Kap. II. Samarbejdets struktur

§4. Ordinær generalforsamling
Stk. 1 Indkaldelse m.v.
Stk. 2 Dagsorden
Stk. 3 Indkomne forslag
Stk. 4 Udsendelse af dagsorden
Stk. 5 Dirigent
Stk. 6 Beslutningsdygtighed og afstemning

§5. Ekstraordinær generalforsamling

§6. Bestyrelse
Stk. 1 Sammensætning
Stk. 2 Kompetence
Stk. 3 Valgperiode
Stk. 4 Konstitution
Stk. 5 Beslutningsdygtighed og afstemning.

§7. Sekretariat
Stk.1 Kompetence

 

Kap. III. Økonomi

§8. Økonomi
Stk. 1 Indtægter
Stk. 2 Øvrige finansieringsmuligheder

§9. Regnskab og revision
Stk. 1 Regnskab

 

Kap. IV. Ændringer af vedtægt, omdannelse og ikrafttræden

§10. Ændringer af vedtægt
§11. Omdannelse
§12. Ikrafttræden

 

Kap. I. Navn, formål og deltagelse

§1. Navn
Foreningens navn er Kultursamarbejdet i Midt- og Vestjylland.

Foreningen har hjemsted i Holstebro Kommune.

§2. Formål
Samarbejdets vision er:

• at synliggøre området og dets kulturliv

Samarbejdets formål er:

• at bidrage til områdets strategiske udvikling,
• at skabe rammer for et rigt kulturliv,
• at synliggøre de kulturelle tilbud over for borgerne,
• at placere området på det nationale og internationale landkort.

Samarbejdets konkrete mål er:
• at støtte og rådgive kulturstederne,
• at informere om og markedsføre regionens kulturtilbud,
• at forene de kulturelle kræfter i regionale netværk,
• at inspirere og udvikle tværgående kulturprojekter,
• at koordinere større strategiske satsninger.

 

§3 Medlemskab

Stk. 1.

Medlemskab
Deltagere i samarbejdet er
• kommuner i Midt- og Vestjylland,
• kultursteder i Midt- og Vestjylland.

Medlemskommunerne er pt. Lemvig, Struer, Ringkøbing-Skjern, Ikast-Brande, Holstebro og Herning Kommune.

For kulturstederne er det i øvrigt en betingelse for deltagelse:
• at de har et professionelt kvalitetspræget kulturelt virke som hovedformål, og
• at deres virke er offentligt tilgængelig og af længerevarende karakter.

Både kommercielle og ikke-kommercielle kultursteder kan optages som medlemmer.

Som eksempler på medlemmer kan nævnes museer, teatre, kulturhuse/centre, musiksteder, biblioteker og gallerier.

Bestyrelsen afgør, om en ansøgning om medlemskab af foreningen skal imødekommes.

 

Stk. 2

Bidrag
Medlemsbidrag fastsættes på det ordinære generalforsamling efter indstilling fra bestyrelsen.

 

Stk. 3.
Udmeldelse og eksklusion
Udmeldelse kan kun ske skriftligt med 3 måneders varsel til den 1. januar.
Eksklusion kan ske, hvis bestyrelsen finder, at en deltager har overtrådt vedtægterne groft. Beslutning om eksklusion træffes af bestyrelsen.
Ved udmeldelse eller eksklusion har deltagerne intet økonomisk krav i forhold til Kultursamarbejdet.


Kap. II. Samarbejdets struktur


Kultursamarbejdets organer er generalforsamling, bestyrelse og sekretariat.

§4 Ordinær generalforsamling

Stk. 1

Indkaldelse m.v.
Hvert år afholdes der ordinær generalforsamling inden udgangen af marts måned.
Indkaldelse til generalforsamling med angivelse af dagsorden skal finde sted med 3 ugers varsel ved særskilt meddelelse til de enkelte medlemmer.

Stk. 2

Dagsorden
Dagsorden for det ordinære generalforsamling skal indeholde følgende:
1 Valg af dirigent.
2 Bestyrelsens beretning.
3 Bestyrelsens forslag til handlingsplan.
4 Behandling af indkomne forslag.
5 Forelæggelse af regnskab til orientering.
6 Fastlæggelse af kulturstedernes kontingent.
7 Orientering om valg til bestyrelsen.
8 Eventuelt

Stk. 3

Indkomne forslag
Forslag og indstillinger til dagsordenens punkt 4, der ønskes behandlet på generalforsamling, skal være fremsat skriftligt og modtaget af sekretariatet senest 2 uger før generalforsamling.

Stk. 4

Udsendelse af dagsorden
Er der inden den i § 4 stk. 3 nævnte frist indkommet forslag, der skal optages på dagsordenen, udsendes ny og endelig dagsorden senest en uge inden generalforsamling. Er der ikke indkommet forslag eller sket yderligere rettelser, er den udsendte dagsorden endelig.

Stk. 5

Dirigent
Dirigenten konstaterer, om generalforsamling er lovligt indkaldt, leder forhandlingerne og træffer alle afgørelser i forbindelse hermed, herunder den endelige beslutning om afstemningstemaer og afstemninger samt procedurespørgsmål.

Stk. 6

Beslutningsdygtighed og afstemning
• Generalforsamlingen er beslutningsdygtig, når minimum 40% af medlemmerne er mødt op. • Beslutninger på generalforsamling træffes ved simpel stemmeflerhed, og hver kommune og hvert kultursted har 1 stemme.
• Afstemninger skal finde sted skriftligt, såfremt blot én af de tilstedeværende deltagere ønsker det. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.
• Afstemning kan kun finde sted om de punkter, der er opført på dagsordenen, samt om ændringsforslag hertil.
• I tilfælde af stemmelighed bortfalder forslaget. • Emner, der ikke er optaget på dagsordenen, kan forhandles under "Eventuelt". Der kan her finde drøftelse sted af ethvert relevant emne, men der kan ikke foretages afstemninger med bindende virkning.

§5. Ekstraordinær generalforsamling

Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen efter behov og skal indkaldes, når mindst 10 % af samarbejdets medlemmer med skriftlig begrundelse fremsætter krav herom. Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes senest 6 uger efter modtagelsen af begæringen herom.

§6. Bestyrelse

Foreningen ledes af en bestyrelse.


Stk. 1

Sammensætning
Bestyrelsen består af 11 medlemmer.

6 medlemmer udpeges af kommunerne. Hver af de 6 kommuner er repræsenteret ved kulturudvalgsformændene.

5 medlemmer udpeges af kulturstederne således at de centrale kulturområder som museer, teatre, musik, billedkunst og litteratur tilstræbes repræsenteret.
For hvert medlem i bestyrelsen udpeges en personlig suppleant. Suppleanter udpeges efter samme princip som ved udpegning af medlemmer til bestyrelsen. For kommunale repræsentanter gælder, at henholdsvis viceborgmester og næstformand for kulturudvalg er suppleant. Suppleanter kan indkaldes ved midlertidigt forfald og skal ved permanent forfald indtræde i mandat og periode.
Udpegning af bestyrelsens medlemmer samt suppleanter sker inden eller i forbindelse med ordinær generalforsamling.


Stk. 2

Kompetence
Bestyrelsen har til opgave
• at godkende optagelse og eksklusion af medlemmer.
• at indstille handlingsplan til godkendelse på generalforsamling.
• at godkende budget og regnskab


Stk. 3

Valgperiode
Repræsentanter fra kommunerne følger den kommunale valgperiode. Repræsentanter fra kultursteder udpeges for en 2-årig periode.
Valgperioden for suppleanter følger valgperioden for det medlem, der suppleres for.

Stk. 4

Konstitution
• Bestyrelsen afholder konstituerende møde senest 14 dage efter ordinær generalforsamling.

• Bestyrelsen konstituerer sig selv, idet formand og næstformand vælges blandt repræsentanter fra kommunerne.

• Bestyrelsen bestemmer selv sin arbejdsform og fastsætter selv en forretningsorden.

Stk. 5

Beslutningsdygtighed og afstemning
• Bestyrelsesmøder ledes af formand eller i dennes fravær næstformand.
• Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af bestyrelsens medlemmer er til stede.
• Alle beslutninger træffes ved simpel stemmeflerhed. Ved stemmelighed bortfalder forslaget.
• Stemmeretten skal udøves personligt.


§7. Sekretariat

Stk. 1

Kompetence
Sekretariatet
• varetager den daglige drift og styring,
• er sekretær for generalforsamling, bestyrelsen, m.v.,
• udarbejder flerårige handlingsplaner og budgetter, samt årsberetning og regnskab.

Sekretariatet kan nedsætte ad hoc arbejdsgrupper til løsning af konkrete arbejdsopgaver.




Kap. III. Økonomi

§8. Økonomi

Stk. 1.

Indtægter
Samarbejdet finansieres af bidrag fra kommuner og kultursteder.

Stk. 2.

Øvrige finansieringsmuligheder
Samarbejdet kan søge økonomiske midler fra fonde, offentlige myndigheder m.v.


§9. Regnskab og revision

Stk. 1

Regnskab
Kultursamarbejdets regnskabsår er kalenderåret

Stk. 2

Revision

Samarbejdets regnskab revideres af en statsautoriseret revisor eller Kommunernes Revision.

Kap. IV. Ændring af vedtægt, omdannelse, opløsning og ikrafttræden

§10. Ændring af vedtægt

Til ændring af nærværende vedtægt kræves godkendelse af den politiske styregruppe for regional kulturaftale

 

§11. Omdannelse og opløsning

Den politiske styregruppe for regional kulturaftale tager beslutning om samarbejdets eventuelle opløsning og omdannelse efter forudgående godkendelse i de respektive byråd.

Foreningens formue overgår til kulturelle formål. Disse fastlægges på den senest afholdte generalforsamling.


§ 12. Ikrafttræden

Denne vedtægt træder i kraft den 1. januar 2007

Vedtægt er godkendt den 10. oktober 2006 af Uddannelses- og Kulturudvalget i Ringkjøbing Amt.


Min testgalleri

.